Rustenborgvej 7A
2800 Kongens Lyngby
CVR: 32165974
Sandager Advokater bistår i sager om familie- og arveret. Ved spørgsmål eller ønske om bistand kontakt ansvarlig for retsområdet advokat Søs Wejse Lodberg på swl@sandageradvokater.dk eller telefon 45 93 21 50.
I det følgende kan du læse lidt mere om retsområdet:
Et ægteskab ”fødes” med mindre andet aftales med formuefællesskab. Mange tror forkert, at formuefællesskab betyder, at ægtefællerne ejer deres ejendele fælles. Det gør de ikke! Der gælder under ægteskabet det der kaldes særråden og særhæften. Dette betyder, at det er ejerægtefællen, dvs. den af ægtefællerne, der har købt en given genstand m.v., der ejer denne og alene kan disponere over denne. Særhæften betyder, at som udgangspunkt hæfter kun den ægtefælle, der har forpligtet sig eller som har pådraget sig gælden, for gælden. Undtagelse hertil gælder kun i begrænset omfang skattekrav og indkøb til familiens underhold.
Formuefællesskabet kommer først til udtryk ved bodelingen ved separation/skilsmisse eller død. Her gælder, at værdien af aktiverne deles lige. Dette udgangspunkt om, at der skal deles i kraft af formuefællesskabet kan ændres gennem aftale – en såkaldt ægtepagt. En ægtepagt er en aftale mellem ægtefællerne, og den kan indgås i forbindelse med indgåelse af ægteskab eller under ægteskabet. Da en ægtepagt er en aftale skal der mellem parterne være enighed om ægtepagten – den kan ikke indgås eller påtvinges ensidigt.
En ægtepagt skal tinglyses for at være gyldig, så det er ikke tilstrækkelig med en ”skuffeaftale”. Gennem ægtepagt kan der træffes bestemmelse om skilsmissesæreje, fuldstændig særeje eller kombinationssæreje. Hvis der gives gave mellem ægtefæller udover sædvanlig lejlighedsgave skal det ske ved ægtepagt, ellers er dispositionen ugyldig – ikke alene i forhold til tredjemand (fx en kreditor) men også mellem ægtefællerne selv.
Som udgangspunkt kan man ikke blive skilt uden forudgående separation i 6 måneder (hvis der er enighed om at blive skilt) eller 12 måneder (hvis der ikke er enighed om skilsmisse).
Statsforvaltningen er myndighed på dette område, og du kan læse meget mere om reglerne på Statsforvaltningens hjemmeside www.statsforvaltning.dk . Statsforvaltningen kan kun træffe afgørelse om skilsmisse, hvis man er enige om skilsmisse og om hovedvilkårene (evt. særejekompensation, ægtefællebidrag og retten til lejebolig). Kan der ikke gennem forhandling og mægling opnås enighed, skal domstolene træffe afgørelse.
For papirløse er udgangspunktet, at ingen af parterne har noget krav på den anden ved samlivsophør. Den part der ejer et aktiv tager dette med sig. Hvis samlivet har stået på i 2 år eller mere kan retten til en lejebolig dog overgå til den anden part end den part, der oprindelige var lejer, hvis dette er begrundet (typisk af hensyn til børn). Boligretten afgør en uenighed herom.
I nogle retsafgørelser er der statueret kompensationskrav ved langvarigt samliv, hvor den ene part – typisk kvinden – ikke har arbejdet, men passet børn og hjem, mens den anden har tjent pengene. Kompensationen er dog beskeden og er en undtagelse, hvorfor det anbefales, at der under samlivet laves aftaler om deling og bidrag ved samlivsophævelse, hvis samlivet har været længerevarende og navnlig hvis der er børn. Det anbefales også, at der oprettes gensidigt testamente og indsættelse i livsforsikringer/tegning af krydsende livsforsikringer med den anden som begunstiget så bolig m.v. kan opretholdes selvom den anden skulle gå bort.
Udgangspunktet i dag i henhold til forældreansvarsloven er, at der er fælles forældremyndighed over børn. Ved samlivsophævelse samt separation/skilsmisse skal der være enighed om hvor barnet skal bo. Kan der ikke opnås enighed gennem forhandling i Statsforvaltningen, træffes afgørelsen af domstolene.
Læs mere på www.statsforvaltning.dk.