Rustenborgvej 7A
2800 Kongens Lyngby
CVR: 32165974
Viser det sig, at du på grund af skaden ikke kommer til at kunne arbejde i samme omfang som forud for skaden, skal der udmåles en erstatning for tab af erhvervsevne.
Posten dækker det økonomiske tab, du har for fremtiden ved ikke at kunne arbejde som tidligere.
For at have et krav skal du være gået ned i indtægt. Kan du ved at tilrettelægge dit arbejde på en anden måde opretholde din indkomst, eller går du på arbejde, trods generne (slæber dig på arbejde), har du ikke et tab.
Har du i en lang årrække været uden for arbejdsmarkedet, og havde du ikke udsigt til, at det ville ændre sig, har ulykken ikke ændret ved noget – du har derfor ikke noget tab.
Tabet vurderes ud fra en prognose om, hvad du ville have tjent ved arbejde, hvis ulykken ikke var sket, sammenholdt med din indtjeningsevne med følgerne af ulykken.
Forskellen heri udtrykker erhvervsevnetabsprocenten.
Kunne du f.eks. før have tjent kr. 400.000 og nu kun kr. 300.000, er erhvervsevnetabet (procenten) 25%.
Udmålingen af erstatning sker efter loven således: Erhvervsevnetabsprocenten x 10 x årslønnen.
Årslønnen er den indkomst, som du har haft i de 12 måneder, der gik forud for ulykkesdatoen.
Er du selvstændig vil der normalt blive taget udgangspunkt i gennemsnitsresultatet i en 3 års periode før ulykken.
Havde du forud for ulykken en usædvanlig indkomst – enten ekstraordinær høj eller lav, f.eks. på grund af at du var nyuddannet, havde været på barsel eller lignende, så skønnes årslønnen i stedet.
Var årslønnen forud for skaden kr. 400.000 og erhvervsevnetabet 25%, så er erstatningen:
0,25 x 10 x 400.000 = 1 million kroner.
Erstatningen reduceres på grund af alder fra det fyldte 29. år, så det sikres, at den unge skadelidte får mere i erstatning end den ældre, der alligevel ikke havde så mange år tilbage på arbejdsmarkedet.
Havde du allerede før skaden en reduceret erhvervsevne på grund af forudbestående, så skal der ved udmålingen reduceres for denne i forvejen nedsatte erhvervsevne.
Ikke sjældent ses det, at der foretages reduktion, selvom skadelidte har arbejdet fuld tid uden begrænsninger, alene fordi skadelidte havde et helbredsmæssigt problem, eller fordi man efterfølgende, f.eks. ved en MR-scanning, konstaterer slidforandringer.
Hvis det er sådan, at ulykken har været egnet til at medføre generne, men at skadevolder gør gældende, at skadelidte af andre grunde, f.eks. slidforandringer eller andre helbredsmæssige problemer, ville have fået samme gener/tab alligevel, så skal skadevolder bevise sit standpunkt.
Udgangspunktet er helt klart, at har skadelidte vist at kunne arbejde fuld tid, trods et helbredsmæssigt konkurrerende problem, så har skadevolder en meget streng bevisbyrde for at godtgøre, at skadelidte ikke havde kunnet fortsætte på samme måde, jfr. U2004.4H.
Den omstændighed, at skadelidte har ”noget med i bagagen” i form af et forudbestående helbredsproblem, der har gjort skadelidte særlig følsom eller udsat for ved en ny skade at få større følger, er alene skadevolders risiko. ”Skadevolder må tage skadelidte, således som skadelidte er”, jfr. U1996.1334H og U2004.4H.