Svar: Ja, jeg laver stort set ikke andet. Det er også helt nødvendigt. Retsområdet er stort og komplekst, og det udvikles hver dag, så hvis din rådgiver ikke er specialist, så vil der være stor risiko for, at du ikke får den erstatning, som du har krav på.
Svar: Det betyder, at du, uden risiko for at stå tilbage med regning, kan få din sag behandlet hos os. Får du en erstatning, så får du en regning, men ikke større end den ellers ville have været. Ganske enkelt. Du skal være opmærksom på, at retssager ikke omfattes af princippet ”Ingen erstatning – Ingen regning”, men i sådanne sager vil du, som regel, også have retshjælp eller fri proces.
Svar: Det skal du, fordi jeg i al beskedenhed mener, at jeg er blandt landets absolut bedste til personskadeerstatning. Jeg har en viden og erfaring, der vil komme dig til gode. Derudover er det altid den samme advokat eller advokatfuldmægtig, der behandler din sag. Ikke som det er tilfældet mange andre steder en sekretær/sagsbehandler eller skiftende stud.jur.
Svar: Nej, det betyder intet. Muligheden for at mødes ansigt til ansigt er helt underordnet i forhold til at få den rigtige specialist på opgaven. Jeg behandler din sag via telefon, mail, og brevkorrespondance, og lige så godt som du bor i Jylland eller på Fyn. Faktisk er mere end halvdelen af vores klienter bosiddende mere end 80 km væk.
Svar: Selvfølgelig kan du det. Ofte kan det oplyses via en e-mail med dit spørgsmål – se under ”kontakt” eller ved en samtale over telefonen (ring 45 93 21 50). Vil du sidde i ro og mag og få en foreløbig vurdering, så brug vores unikke ”Test din sag”. Mener vi, at der er grundlag for at fortsætte, så er det stadigvæk uden risiko for, at du kommer til at stå tilbage med en regning. Jeg fører sagerne efter princippet ”Ingen erstatning – Ingen regning”.
Svar: For det første får du kun en regning, hvis du får en erstatning. Det er din sikkerhed. Kommer der en erstatning, hvilket jeg vurderer, hvis jeg starter en sag for dig, så afhænger salæret af, hvor lang tid der er brugt på din sag, men også hvad du har fået ud af sagen (hvilken erstatning der er betalt), så der altid er sammenhæng mellem udfald/erstatning og regningens størrelse. Når jeg starter sagen for dig, så vil du altid få en ordrebekræftelse, hvor du får et konkret skøn over, hvor meget tid der skal bruges på sagen. Du skal være klar over, at er der en ansvarlig modpart, skal modparten betale en andel af regningen.
Svar: Ja og nej. Er der en ansvarlig modpart, så skal modparten, som led i erstatningssagen, betale et bidrag til advokatomkostningerne. Det er dog ikke alle omkostningerne. Bidraget fastsættes ud fra sagens størrelse, altså hvilken erstatning der bliver udbetalt. Det er derfor på forhånd ikke muligt præcist at sige, hvor meget modparten skal betale. Da jeg har et princip om ”ingen erstatning – ingen regning”, har du ingen risiko for at stå tilbage med en omkostning, uden at have fået en erstatning. Hvis din sag drejer sig om en tvist med din egen forsikring, involverer andet arbejde, f.eks. i forhold til en kommune eller er en arbejdsskadesag, så er der ingen, eller kun mere begrænset, mulighed for at få et bidrag til advokatomkostningerne. Det kræver, at der er et erstatningsansvar.
Svar: Kr. 180 pr. sygedag i 2012. Taksten reguleres årligt.
Svar: Du får godtgørelsen, så længe du er syg, det vil sige ikke har genoptaget dine aktiviteter/arbejde i væsentligt samme omfang som før ulykken og er under givet en eller anden form for behandling eller lægeligt tilsyn. Loven indeholder et maksimum på kr. 69.000, svarende til godt 1 års sygdom. Godtgørelsen ophører også, når varigt mén er vurderet.
Svar: Principielt skal du have fuld ydelse, indtil du arbejder i samme omfang som før ulykken. Der er dog hos de enkelte forsikringsselskaber skiftende praksis – nogen udbetaler kun en nedsat ydelse. Det er uafklaret i retspraksis, om dette er korrekt, men det kan være en fornuftig, salomonisk løsning.
Svar: Så stopper krav på svie- og smertegodtgørelse. Undtagelsesvist kan godtgørelsen dog fortsætte, hvis du fortsat har væsentlige gener, men under særlige omstændigheder bliver tvunget til at genoptage arbejdet.
Svar: Varigt mén kan vurderes, når tilstanden er varig. Det er den typisk efter 12 måneder.
Svar: Varigt mén er en medicinsk vurdering, så der skal være et forsvarligt lægeligt dokumentationsmateriale. Typisk vil der også blive indhentet en speciallægeerklæring.
Svar: Méngraden fastsættes ud fra de medicinske følger, altså hvordan dine gener påvirker dit helbred og din dagligdag. Om du har et indtægtstab er i og for sig vurderingen uvedkommende. For at standardisere vurderingen, så har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udarbejdet en vejledende méntabel. Se den på www.ask.dk. For en whiplashskade er en méngrad ca. 10% sædvanlig.
Svar: Méngraden giver kun krav på godtgørelse, hvis den er mindst 5%. Godtgørelsen er kr. 7.905 pr. méngrad (2012-takst).
Svar: Er det et helbredsproblem, der sad samme sted, som hvor du nu har fået skaden, så generne er overlappende, og så skal der ske et fradrag for forudbestående lidelse. Du kan kun få godtgørelse for forværringen.
Svar: Er modparten en ansvarlig modpart, så kan du forlange spørgsmålet om méngraden forelagt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til vurdering. Modparten skal betale gebyret til styrelsen, medmindre det er åbenbart, at du ikke har ret. Hvis du er uenig med din egen ulykkesforsikring, vil det typisk være et forsikringsvilkår, at du skal betale gebyret. Afviser du modpartens tilbud, uden at der er betalt noget, så er det Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings udtalelse, der gælder. Omvendt, har du fået den tilbudte erstatning udbetalt, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har vurderet méngraden lavere, så skal du ikke tilbagebetale beløbet.
Svar: Nej, det har du ikke. Efter dansk ret er en modpart kun ansvarlig, hvis enten der gælder et objektivt ansvar (arbejdsskader, færdselsskader og hundeskader), eller modparten har handlet på en måde, der ikke var i orden – har handlet uagtsomt. Er skaden sket uden modpart, eller er der ingen, der kan bebrejdes skaden, så er der ingen krav på erstatning, medmindre du selv har tegnet forsikring.
Svar: Det er en grundlæggende erstatningsbetingelse, at dit tab skyldes det ansvarspådragende forhold. Hvis det er sådan, at tabet ikke står i forbindelse med skaden, men er et tab, som du ville have haft alligevel, så er der ikke årsagssammenhæng og dermed ingen krav på erstatning. Du har bevisbyrden for årsagssammenhæng.
Svar: Ja og nej. Det kommer an på, hvilken skadestype det drejer sig om. Er du kommet til skade i trafikken, der involverer et motorkøretøj, så har du altid krav på fuld erstatning for personskade, medmindre du har handlet groft uagtsomt. Det betyder altså ikke noget, at det var dig, der var uopmærksom eller begik anden kørefejl. I andre tilfælde vil din egen skyld, som udgangspunkt, medføre en reduktion i erstatningen, f.eks. mindre grov medvirken typisk med 1/3.
.
Svar: Er der en ansvarlig modpart, så kan du få dækket dine udgifter, hvis behandlingen er aftalt med modparten, eller der er tale om en godkendt behandlingsform. Hvis behandlingerne ikke helbreder, men kun er lindrende, stopper krav på refusion efter omkring 6 måneder. Har du en ulykkesforsikring, der dækker behandlingsudgifter, skal du først have dækning herfra, før du går til modparten.
Svar: Nej, det har du ikke. Du har kun krav på tabt arbejdsfortjeneste, hvis du lider et indtægtstab, enten fuldstændigt eller ved tab af overarbejde, indtægt ved bijob m.v.
Svar: Som udgangspunkt har du ikke. Det skyldes, at du kun får erstattet dine tab, og når du alligevel var uden arbejde, har du ikke et tab ved at være forhindret i at arbejde på grund af skaden. Det er dog en konkret vurdering. Havde du indgået en aftale om at begynde på et nyt arbejde, eller havde konkrete forhandlinger med en arbejdsgiver, da skaden skete, vil du med stor sandsynlighed have krav på tabt arbejdsfortjeneste fra det tidspunkt, hvor du skulle have påbegyndt arbejdet. Selv om du ikke havde et konkret arbejde på hånden, kan du efter individuel vurdering have krav på tabt arbejdsfortjeneste, hvis det er sandsynligt, at du, hvis skaden ikke var sket, kun ville have været arbejdsløs i en kortere periode. Ved denne vurdering lægges der vægt på den arbejdsmæssige situation inden for dit arbejdsområde, og navnlig om du kun havde været arbejdsløs i korterede tid, og om du i øvrigt havde en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet.
Svar: Ja, det har du, og det er selvom, du derved økonomisk stilles bedre, end hvis skaden ikke var sket.
Svar: Det kan du kort fortalt, indtil du igen kan arbejde i væsentlig samme omfang, som før eller indtil din erstatning for tab af erhvervsevne er fastsat/udbetalt.
Svar: Nej, det gør du ikke, men din erstatning skal nedsættes med det beløb, som du får i løn.
Svar: Får du ikke løn eller sygedagpenge, så skal kravet på tabt arbejdsfortjeneste, som ansvarlig modpart skal betale, forhøjes med det beløb, som du ikke længere får fra arbejdsgiver eller kommunen. Du skal fortsat have den samme erstatning, så for dig betyder det ikke noget.
Svar: Ja, du kan. Arbejdsløshed er formodningsvis forbigående. Hvis du derimod har været arbejdsløs i årevis og med ingen eller meget lille tilknytning til arbejdsmarkedet, så kan du risikere, at du ikke har bevist et tab på grund af skaden. Det meget klare udgangspunkt er altså, at arbejdsløshed, også gennem længere tid, ikke betyder noget for din ret til erstatning for tab af erhvervsevne.
Svar: Ved opgørelsen af krav på erstatning skal erhvervsevnetabets størrelse først fastlægges (erhvervsevnetabsprocenten). Det sker efter loven ud fra en prognose om indtjeningsevnen, hvis ikke skaden var sket, sammenholdt med indtjeningsevnen med skaden. Forskellen mellem de to indtjeninger repræsenterer erhvervsevnetabet, der udtrykkes i en procent (nedgang i indtjeningsevne i forhold til før skaden). Når erhvervsevnetabets størrelse er fastlagt, så udregnes erstatningen således:
Svar: Det er den erstatningspost, der sidst kan afgøres. Det kræver, foruden at helbredstilstanden er varig, at din arbejdsevne er afklaret. Det kan være via kommunen med en arbejdsprøvning/social afgørelse, eller ved at du er tilbage på arbejdet på nedsat tid/nedsat løn på grund af følgerne. Der kan let gå mere end 2-3 år.
Svar: Ja, det betyder noget. Det er kun den yderligere ved ulykken nedsatte erhvervsevne, som du kan få erstattet. Det du fik i løn i kraft af statstilskud skal ikke indgå i vurderingen af, hvad du kunne tjene før ulykken.
Svar: Méngraden fastsættes ud fra de medicinske følger, altså hvordan dine gener påvirker dit helbred og din dagligdag. Om du har et indtægtstab er i og for sig vurderingen uvedkommende. For at standardisere vurderingen, så har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udarbejdet en vejledende méntabel. Se den på www.ask.dk. For en whiplashskade er en méngrad ca. 10% sædvanlig.
Svar: Som udgangspunkt er svaret nej – du skal ikke have en mindre erstatning. Kun hvis dine forudbestående forhold medførte en begrænsning i erhvervsevnen forud for skaden eller med høj grad af sikkerhed ville have ført til reduktion i erhvervsevnen, selv om skaden ikke var sket indenfor en kortere årrække, skal der ske reduktion på grund af forudbestående.
Svar: Ja, inden for forældelsesfristen (der er 3 år fra forværringen/ændringen er indtruffet) kan du få din sag genoptaget, hvis der indtræffer noget forudset – det kan værre en helbredsmæssig forværring, eller at du ikke længere kan klare et arbejde i samme omfang som tidligere. Det kræver dog, at der er årsagsforbindelse mellem forringelsen/tabet og din skade.
Få en professionel, gratis og uforpligtende vurdering af din sag.
Det siger vores klienter
Kontakt os
Værneting
Sandager Advokaters værneting er Retten i Lyngby.
Ansvarlig indehaver: advokat Lars Sandager
Bank: Ringkjøbing Landbobank, klientkonto 7670 2750722
Åbningstider
Hverdage: 08:30 – 16:30
Weekend: Lukket
