Rustenborgvej 7A
2800 Kongens Lyngby
CVR: 32165974
Erstatningsansvarsloven skelner grundlæggende mellem erstatningsposter der dækker midlertidige krav (tabt arbejdsfortjeneste, svie- og smertegodtgørelse og til dels behandlingsudgifter), og de erstatningsposter der dækker de varige tab (varigt mén og tab af erhvervsevne).
De varige erstatningsposter kommer kun på tale, når tilstanden er varig, hvilket forstås på den måde, at der fortsat er gener 12 måneder efter skadedatoen.
Udgifter til behandlinger og medicin skal først og fremmes søges dækket via egen ulykkesforsikring.
Over for ansvarlig modpart kan udgifter til behandlinger dækkes, men kun hvis der er tale om behandlinger, der er helbredende.
Hvis behandlingerne kun er lindrende, hvilket ofte er tilfældet for behandlinger for whiplash eller andre bløddelsskader, er der ingen dækning.
I praksis betales der for 3-6 måneders behandlinger, så det kan afklares, om de er helbredende, men hvis dette ikke er tilfældet, stopper krav på dækning på dette tidspunkt.
Det er en retstilstand, der ikke er tilfredsstillende og i strid med grundlæggende erstatningsret, hvorefter alle rimelige udgifter i anledning af skaden kan kræves erstattet.
Det er ikke en betingelse, at udgiften er nødvendig i strengeste forstand.
Når Højesteret alligevel har fastslået, at det er en betingelse, at behandlingerne m.v. er helbredende, er det givetvis på grund af praktiske hensyn.
Det har vist sig mere end svært at kontrollere og opstille betingelser for, hvornår behandlinger er rimelige, og derved sikre, at det ikke er et ”tag selv bord”. Man har derfor valgt den mest objektive, men også mest restriktive regel, at behandlingerne som udgangspunkt skal være helbredende.
Udgifter til medicin, der skal kontrollere et bestemt helbredsproblem (herunder er smerter ikke omfattet) forårsaget af skaden, f.eks. epilepsimedicin, hjertemedicin m.v., kan udgiften formentlig kræves dækket for fremtiden, uanset at der ikke sker helbredelse.
Det sker ved at gange den årlige betaling med den anslåede årrække medicinen skal tages. Hvis det er tidsubestemt ganges med 10.
Transport til og fra behandlinger dækkes med statens lille takst. Pårørendes kørsel dækkes ikke, medmindre der er tale om børn, der er kommet til skade.
Efter retssædvane kan der, som led i erstatningsopgørelsen, kræves et bidrag (ikke fuld dækning) til udgiften til advokat. Bidragets størrelse afhænger af den erstatning, som der er kommet til udbetaling, idet bidraget fastsættes efter et princip om såkaldt ½ proceduresalær. Det kan derfor ikke på forhånd siges, hvilket bidrag der kan ydes.